Et (tænkt) Interview

Eíra Meadow: ¤Med mig i klosterstuen har jeg i dag en med-blogger fra blogspot.com-familien, 4Nv1L. Eller som han kalder sig ’herinde’ i blogospheren; Må Jeg Være Fri (nutspot.blogspot.com).

Dagens emne er: Kan vi blive klogere – eller er det for sent? Er løbet kørt – lad os drukne sorgerne i kattejammer-rock, Bacardi Breezers sødt suppleret af fordums tiders vævende violiner, mens vi langsomt skyder os selv og hele Planeten i den metaforiske Fod, eller?

Hvad er det vi endnu ikke har lært? ER der MERE at KOMME efter?

4Nv1L? (Ja, dette sidste spørgsmål var så henvendt til dig)¤

4Nv1L: ”Det bliver nok lidt vævende her i begyndelsen, men jeg regner med, der kommer noget hen ad vejen. Til at begynde med vil jeg dog sige, at jeg tvivler på, jeg kan bidrage med noget særligt, idet alt, hvad jeg siger, er blevet sagt utallige gange før på utroligt mange måder og af ufatteligt mange mennesker gennem tiden.

E.M: ¤…. Okaaay… ?¤

4Nv1L: ”Tiden til trods er ”vi” tilsyneladende ikke blevet klogere: Det er stadigvæk de samme krige vi slås; det er stadigvæk de sædvanlige problemer vi sysler med; arbejdsløshed, boligmangel, prisstigninger, inflation, økonomisk kriminalitet, børnemishandling, hustruvold, jalousi, mord, bedrag, løgn, vanvid, katastrofer og ikke mindst moralens forfald. Det er stadigvæk de samme konflikter vi oplever i verden. Aktørerne har skiftet, men konflikterne er de samme.

Måske er verdens tilstand den samme som den altid har været og altid vil være: værre end i de gode gamle dage, men nu med mere af det hele!

[der indtages en tår vand.]

Spørgsmålet bliver da:

Hvad er det vores forældre har overset eller misforstået siden de har insisteret på at videregive de samme fordomme og de samme fejlslutninger, antagelser og tankesæt, som sendte deres egne forældre i krig over hele verden? Hvad er det, vi, der lever lige nu og her, skal være opmærksomme på, vi ikke gentager?”

E.M: ¤Hvad mener du med det, 4Nv1L?¤

4Nv1L: "[Lad mig give dig et eksempel:]

Jeg er i konflikt med mig selv -

– hvilket er højst ejendommeligt, for jeg kan jo ikke have en konflikt mellem mig og mig – hvilket i sidste ende betyder, at konflikten er mellem mig og noget andet end mig selv. Ovenstående sætning er i konflikt med almindelig logik, men den appellerer til ånden.

E.M: ¤… umm.. jeg fornemmer vi er ved at bevæge os ud af en … tangent her… Hvad har – eller - hvordan i alverden kommer du fra ’os’ som race anskuet – fra oven, -og altså ’mig’et som repræsentant for ’os alle’ – til Ormen i Peberroden med en indspist jeg-mig-navle-problematik?¤

4Nv1L: ”[Denne indre neurotiske-spejl-neuron-tilstand synes at være det neo-post-moderne-individs lod, men selve erkendelsen af egen-konflikten er ikke så enkel endda, hvis målet for dine spørgsmål er - - ja, - en ”vi må GØRE noget”. Lad mig fortsætte min tråd fra før du afbrød mig, E! ;)]

Jeg kan altså ikke være i konflikt med mig selv, så den/det jeg er i konflikt med skal altså findes udenfor mig. Mig som i Jeg. Jeg som i det, jeg er. Men hvem er Jeg? Kan jeg svare på det spørgsmål, kan jeg også svare på, hvad jeg er i konflikt med.

[Men nu er problemet så;] Jeg har ikke den fjerneste idé om, hvad jeg skal svare på det spørgsmål: Hvem er Jeg? Jeg er mig – og jeg er, som jeg er. Det er altså ikke mig, der er noget galt med, men hele Verden der er gået fra forstanden. Jeg står nu med valget mellem at tvinge mig selv til at være noget, jeg ikke er for at leve i fred med Verden, eller at leve i konflikt med Verden, for at kunne være den jeg tror, jeg er. For hvem er jeg? Hvem er vi? Er vi vores job og de ting, vi omgiver os med? Er vi vores historie og det minde, andre har om os? Er vi vore tanker, eller er vi den, der betragter tankerne? Hvad sker der lige før tanken opstår? Kan man stoppe tanken? Hvad sker der hvis man stopper tanken? Hvad er der tilbage, når man stopper alle tankerne?”

E.M: ¤… Hummm…. Jaa… Ahem… Jeg hører - lissom- at mine indledende spørgsmål åbner for en eksistentiel underliggende konflikt-bærer, som svært lader sig skjule i dine svar? … Jeg beklager Læser/Lytter, - men denne drejning lader (han) sig svært udenom… Lad os se hvor det bærer hen…¤  

4Nv1L: [med et feberhedt blik som optændt af den hellige ild, hører ikke længere mine indskydende spørgsm-

”Pludselig står det klart, at hele det almene samfundsliv - og andres opfattelse deraf i.e. samfundets anerkendelse – er baseret på, virker i og reproducerer den kultur, som har dannet og til stadighed påvirker den enkelte[!]. Er jeg hele det kostume? Er det hvad jeg er? Eller er jeg mere end det? For der må da være mere ved livet end menneskelig kultur! Fortæl mig ikke, at det eneste, jeg kan se frem til, er, tankeløst at gøre hvad traditionen, loven og de gamle byder mig.”

E.M: ¤Jeg … tør slet ikke endsige spørge dig om noget lige nu… (smiler usikkert til læseren/lytteren)¤

4Nv1L: ”Vupti! Der kom tanken igen. Tanken er kultur. Kulturen tænker. Kan man stoppe kulturen?”

E.M.: ¤Ø…

4Nv1l: [E.M: ¤fuldkommen uanfægtet, jeg fornemmer det ikke længere er et interview – men her en enetale vi er vidne til mine Damer & Herrer!¤]

”Ja, det kan man. Jeg har mødt Verden;

[E.M: ¤tillader mig her at indskyde, at det ikke var undertegnede som havde bagt de muffins, vi indtog forud for dette interview…¤]

og jeg må indrømme vi – Verden og Jeg – deler et had/kærlighedsforhold mellem os. Verden tilbyder alverdens skønhed men kun i bytte for konstant opmærksomhed. Kulturen sløver sanserne. Mit samfundsliv forhindrer mig i at være i verden som den er. Kulturen regulerer mine tanker og min adfærd. Selv i [talende] stund.
Konflikt skaber dynamik og udvikling. Konflikt er hverken godt eller ondt. Konflikt er en statisk variabel, der er båret af tiden, og som hænger uløseligt sammen med at være til.
Jeg lever altså gennem konflikt med Verden.

Findes den konfliktløse væren? Kan man opnå en sådan tilstand, og kan man samtidig være i tid og rum, men fri fra kulturen og tankerne?

[E.M: ¤til den opmærksomme og oprigtigt interesserede læser/lytter af denne tirade, - kan jeg anbefale Krishna Murti’s ’bøger – rettere nedskrevne so-called speaks, - de vil være til stor nytte og støtte, hvis sådanne spørgsmål vil vegeteres/mediteres videre over… Indklippet findes et link til youtube hvor netop sådanne temaer tages op¤]

Det er det, jeg siger: Jeg siger intet nyt. Det er dog nyt for mig.

Menneskenes verden fascinerer mig, og underholder, [E.M: (smiler igen til læseren/lytteren, -- og tænker sit om den mandsling der sidder i klosterstuen overfor sig)]

men jeg er dog helst fri for dens regler og forventninger til mig. Det morer mig at studere historien, men jeg bekymres over den tilstand, fortiden har sat mig i. Jeg forstår, jeg er barn af mine forældre, og de af deres og så fremdeles. Jeg er barn af min tid. Et barn af Verden. Igennem min opvækst, min tid, er jeg blevet tillært færdigheder – såsom at regne, skrive og tale m.v. – ligesom jeg er blevet tillært en forståelse af verden – geografi, historie, samfundslære, religion, økonomi, opdragelse, reklamer, product placement, uddannelse, bekendtskaber mm. – men aldrig er jeg blevet tilbudt, end ikke af nogen, at modtage lære i hvem jeg er.

Måske er det forklædt som en identitetskrise – ingen kan vel erkende for mig, hvem jeg er - men jeg oplever det nu mere som en opvågnen eller et gennembrud af en art. Jeg føler, jeg nu har fat i den lange ende; men det har selvfølgelig taget mig mit hele liv at nå så langt.”

E.M: ¤… Ja… Det er der vist ingen tvivl om… Hverken at den er lang – den ende – eller at den er ”nær”… Hrm… Jeg siger tak for din tid, -til mine spørgsmål, - og dine mange lange svar.

Men, - Folkens, Læsere&Lyttere – Med-Mennesker, hvem end hvor end hvordan end I er – - vi vender tilbage med flere afsøgninger, omskæringer, perspektiveringer, krydringer og mulige forviklinger på spørgsmålet: ”ER der MERE at KOMME efter Planeten Jorden anno 2011?”

Fortsat god dag – spred glæde og smil til alle levende skabninger – og pas på dig selv og hinanden ¤