- ud af vores tilværelse?
DU og jeg, vi er ’bare almindelige civile’.
DU og jeg, vi krydser hinandens spor hver evigt eneste dag.
DU og jeg, vi tager det samme tog, kører i den samme konceptuelle bil (et karosseri og 4 hjul med 1 rat).
DU og jeg, vi slider fortorvene tynde med armene fulde af indkøbsvarer, børn, mobiltlf, Ipod, Ipad, Iphone, - I-F***...
DU og jeg, vi møder hinandens øjne, og ser det samme glansløse intet-seende blik, stirrende i retning af vores bevægelser, navigerer for ikke at støde ind i nogen eller noget på vores vej.
DU og jeg, vi har resigneret accepteret, at vores hverdag er indrettet som den er. Stå op, tage bad, gøre sig klar, transit til job/uddannelse/LIVET -- så at sige, --
X antal designerede Time/-er LEVES i dette ikke-sted, der gøres til ’MIT’: MIT job, MIN skole, MINE projekter, MIN stilling/position, MIT MIG MIN ......
DU og jeg, vi har ikke så store krav til, hvad vores Liv skal/kan formes/forme sig til. For vi ved fra begyndelsen, at der er færdigheder som må beherskes, skoles, tillæres, - for at kunne ... BIDRAGE.... til vores fælles VIRKELIGHED.
Derfor har DU og jeg, vi har resigneret og accepteret, at der er områder af vores fælles projekt, som ikke behøver vores OPMÆRKSOMHED. Det har vi STATEN til. Staten som er dig og mig, - os alle sammen.
DU og jeg, vi har langsomt lært, at HVORDAN vores (EGEN) virkelighed er skruet sammen og EGENTLIG fungerer, ikke er det væsentlige, så længe DU og jeg ved HVAD vi SKAL GØRE.
Fra minut til minut, er din og min dag flere måneder frem
til-rette-lagt.
Fra minut til minut, er din og min dag flere måneder frem
til-rette-lagt.
DU og jeg, vi kan ikke mødes og udveksle vores inderste indre SPONTANT. For du og jeg, vi er nødt til at PLANLÆGGE hvornår det kan lade sig gøre.
DU og jeg, vi er nødt til at betale huslejen, regningerne, skolen, hospitalet, tandlægen, dyrelægen, blomsterhandleren, bedemanden, maden, renterne og lånene, gaverne og opsparingerne,
- - -
for en dag... Min lille øjesten,
- En dag; Kan vi tage ud og se delfinerne!
- En dag; Kan vi besøge mormor og morfar i Norge/Frankrig/ USA
- En dag; Kan vi købe den cykel du sådan har ønsket dig!
- En dag; Har vi råd til dine proteser, så du kan gå.
- En dag; Har vi råd til operationen, og så kan du få et nyt hjerte.
- En dag; Så vil dine nye forældre komme på besøg i børnehjemmet, og du vil igen have en familie.
- En dag; Har vi råd til at sted at bo, hvor du kan få dit eget værelse.
En dag mit Barn, en dag vil verden blive et bedre sted. Og vi voksne vil blive bedre til at opføre os ordentligt overfor hinanden.
En dag mit Barn, så har Mor og Far tid til at vågne op og tage dig med ud i Livet, lære dig om hvordan vi mennesker er - og kan være, lære dig hvordan du bygger en hule, lære dig om hvordan 3kanter 4kanter og 5kanter kan bruges til forskellige ting, lære dig hvordan man syr sit eget tøj, lære dig at lave mad, hvor du selv har fundet og renset, selv udvalgt dig dine lækkerier du vil spise.
En dag mit Barn, vil Verden igen være et SJOVT sted at være, hvor vi alle sammen kan LEGENDE udvikle os .... I et SAM-FUND....
¤ Hav en Eventyrlig Dag ¤
E.M.



No comments:
Post a Comment