Al Stat er besvær fra ende til anden. Lad os bare se det i
øjnene. Lige akkurat præcist i øjenhøjde. Ind på lystavlen.
Venner, i den Danske For-sommer, - statslige apparaturer er en plagsomhed, en mare der rider os alle om natten, en snigende hvislende nylontråd af modhager, som får fat i dig og din tilværelse – ganske uden du har lagt mærke til det – og strammer til.
Vores fælles sam-fund, det SAM der FINDES, hvor vi mennesker har bosat os i grupperinger, ja, - det er vokset ud af hovedet på os, og har fået sit eget liv, ganske som en anden Pinnochio.
Marionetten har fået kappet snorene.
Det statslige apparatur lever og ånder i bedste velgående. Aldrig har så mange individer bevidst – eller u-bevidst – været (tilsyneladende) enige om, at dette samfund vi nu engang har fået skabt og tilskabt os er måd-EN at gøre det på.
Javel, så dukken-ved-magten er ikke lige DIN favorit, meen det
går nu nok altsammen. Vi må have plads til uenigheden, - og desuden er staten jo en fraværende teoretisk størrelse, der administrerer, beslutter og opererer i et ganske nydeligt virtuelt rum.
Et rum som bestandigt redefinerer sig selv, midlerne til rådighed, idéerne på bordet, og ”skaber forandring”, ”sætter grænsen”, ”sikrer DIG og DIN familie”, for ”vi forstår, hvad som er VIGTIGST for dig”.
Et rum hvor alle dukkerne med mundene fulde af ord, kloge ord, nye ord, skabende ord, ”fører [fremtiden] ud i livet”.
Og dét gør de! Dukkerne. Fører sig frem med aftaler, vedtægter & bilag, med Loven, Bibelen, Koranen i hånden, former de den virkelighed DU og JEG som oftest, - IKKE er en del af, - - men en KONSEKVENS af.
Bevares! Også StatsHovedet mangler penge, ressourcer, mere, bedre, bedst, kapacitet, talent, format til at tænke ud af boxen, flere penge til nedsættelsen af udvalg der skal varetage at AFSØGE og FINDE disse ressourcer, kapaciteter, talenter og formater der EVNER at tænke ud af boxen... And Around And Around we go....
Måske er det NU, du ser, - at ”fraværende” administration er ILLUSIONEN der blænder din vågne bevidsthed.
Måske er det NU, du ser, -at STATSLIGE rammer for vores LIVSBETINGELSER er en UMULIGHED.
Måske er det NU, du ser, - at vores VERDEN har udviklet sig under fødderne på dig, din dagligdag, dine børn, dine bedsteforældre, dine kolleger, dine medarbejdere, dine overordnede....
Måske er det NU, du ser, - at vores teknologiske POTENTIALER for at skabe LOKALT NÆRVÆR, på TVÆRS af STATSsatte grænser og forestillinger om grænser, er en REALITET.
Måske er det NU, du ser, - at du er for træt til at forholde dig til det.
Til det hele.
¤ Hav en Møg-Kedelig Dag - men med Godt Vejr :) ¤
E.M.
No comments:
Post a Comment